Coronatid, ydre-styring og indre-styring: Et psykologisk svar på krisen

Foto: Forfatteren

Denne tekst er skrevet midt i en Corona-tid. Denne tid er mere fuld af isolation og ængstelse, end noget jeg før har prøvet. Jeg har læst en del tekster, hvor forskellige har givet deres bud på, hvordan vi skal forholde os til dette og, ikke mindst, hvordan vi kan skabe mening i denne situation. De fire jungianske podcasts, som jeg følger, har alle haft special-udgaver om et psykologisk blik på den globale krise.

I en af udsendelserne blev der talt om, hvordan denne tid er en invitation til at arbejde på et psykologisk skift fra ydre-styring til indre-styring. Ydre-styring handler om, at ens psykologiske sigtepunkt og holdepunkt er i ydre realiteter. Man kigger på den ydre verden for at finde ud af, hvordan man bør reagere og om man bør være bange. Indre-styring handler derimod om, at man føler og reagerer ud fra et indre kompas.

I bogen "Free to Learn" skriver psykologen Peter Gray om, hvordan den opdragelse til ydre-styring, som han ser i det amerikanske skolesystem, er en af årsagerne til stigningen i angst-lidelser blandt landets børn og unge. Jeg kan ikke huske, om han giver en nærmere forklaring, men han forbinder altså ydre-styring med en tendens til ængstelighed og frygtsomhed. Indre-styring forbinder han derimod med en stærkere følelse af selvtillid og tro på, at man kan håndtere en situation. 

Min personlige oplevelse er i denne tid, at mit eget niveau af frygt og bekymring hænger rigtig meget sammen med, om jeg prøver at finde et holdepunkt i den ydre verden, eller om jeg kan finde et indre holdepunkt. Når jeg prøver at finde et holdepunkt i den ydre verden, så følger jeg næsten tvangsmæssigt med i alle de nyeste Corona-statistiker verden over, spekulerer over regeringens nyeste strategi (eller mangel på samme), og spejder efter nyheder om, at en behandling eller vaccine er på vej. Måske kan en god nyhed hjælpe noget tid, men det varer kun indtil jeg støder på en dårlig nyhed, og så starter det hele igen. 

I mine gode stunder lykkes det derimod, at skifte mit orienteringspunkt fra at søge tryghed i den ydre verdens bevægelser, til at få fat i et indre holdepunkt. Et indre holdepunkt, der er udgangspunktet for indre-styring, er et indre kompas, der styrer ens handlinger og reaktioner. Her er spørgsmålet ikke "hvad sker der i verden?", men her er spørgsmålene: Hvordan skal jeg reagere? Hvad er mit næste skridt? Hvad bliver jeg nødt til at gøre, og hvad har jeg lyst til at gøre? Hvad har jeg brug for? Hvad er mit mål, nu og på længere sigt? Hvad vil jeg gerne opnå, for mig selv, for min familie, og for den del af verden, jeg har indflydelse på? Hvad er mine prioriteter? Hvad er mine grundlæggende overbevisninger? 

Dette kan lyde enormt ego-centreret, men sådan behøver det ikke at være. Menneskers værdier og overbevisninger og formål i livet er ofte ikke ego-centrerede, men handler ofte om nogle værdier, som de tror på, og hvor andre mennesker og verdens tilstand også spiller en vigtig rolle. Men hovedpunktet er, at denne "indefra-og-ud" indstilling til livet dæmper følelser af frygt og afmagt, og giver i stedet en følelse af, at man har indflydelse på sit liv og på verden. 

Jeg har for nylig haft en drøm, hvor en venlig kvindelig politibetjent belærte mig om, at trafikken faktisk kører bedst, hvis man selv kører som om, man ved, hvor man vil hen. Jeg tolker dette sådan, at det faktisk også er til fællesskabets bedste, hvis man selv har en fornemmelse af, hvad man står for, har lyst til eller har brug for. 

Det er ikke det samme som at føle, at man kan kontrollere verden eller at man på magisk vis kan undgå Corona-smitte eller økonomisk nedtur. Her gælder alle de almindelige regler og foranstaltninger og uomgængelige risici. Forskellen er, at man fra en indre-styret indstilling kommer mere i kontakt med følelse an handlekraft og at have indflydelse på sit liv, end den følelse af afmagt og udsathed, som man ellers kan blive grebet af. En ydre-styret indstilling fører let til en oplevelse af, at man er magtesløst udsat for almægtige kræfter i en verden, som man ingen indflydelse har på. 

Derfor kan en god øvelse hver morgen være, at komme igennem de følelser af udsathed, kontroltab, og afmagt, som ofte melder sig, og langsomt prøve at finde hen til en kontakt med, hvad man skal gøre, hvad man har lyst til at gøre, hvad man tror på, hvilke kreative projekter, man faktisk kan gå i gang med, eller hvad man kan gøre af godt for ens nærmeste eller for verden som sådan. 

For mig, er det en rigtig god ting, at gå en tur, for langsomt at gå mig fri af de ængstelse og bekymringer, som sidder i kroppen efter natten. Og hvis jeg har haft en drøm, så er det rigtig godt at sætte lidt tid af til at skrive den ned og tænke over den, for på den måde at skifte mit holdepunkt fra den ydre verden til den indre verden. Ofte vil de dybere lag i den indre verden faktisk være forholdsvist upåvirket af, hvad der rør sig her-og-nu i den ydre verden. De dybere lag i den indre verden har deres egne meget mere langsomme processer, som strækker sig gennem et helt menneskeliv eller endda på tværs af generationer. Mens den ydre verden er i oprør og fuld med panik, så kan psykens dybere lag virke ret upåvirkede, og kontakten hertil kan give det overspændte nervesystem en tiltrængt pause.

På den måde kan denne svære tid faktisk blive en øvelse i noget, som kan bruges resten af livet. Kriser, nedture og ydre trusler og risici, vil jo uværligt være en del af livet, og det vil altid være en styrke, hvis vi kan møde dem fra en indre-styret indstilling. Det skal ikke lyde som en eller anden "lykkepille" eller som en universalløsning på alle problemer, men det kan være en god egenskab at have opdyrket, når vi møder modgang og særlig når vi reagerer med frygt, ængstelse og nedtrykthed. 

Jeg tilbyder jungiansk psykoterapi (psykoanalyse). For terapi, se min hjemmeside: www.thomasgitz.dk. Eller kontakt mig på gitz@ruc.dk eller 29804742