Sjælen er som et svagt oplyst rum. På dets væge hænger
billeder af alle vores drifter og længsler, af vores begær og frygt, af vores fobier og drømme, af vores passion, desperation, angst, lidenskab, sorg, svigt, kærlighed, og alt, hvad vores psyke ellers rummer.
Dette rum forbinder krop og sind. Dette rum og dets billeder er den individuelle psyke; det er mødested og samlingspunkt for alt, hvad individet rummer og er.
Vi må have adgang til disse billeder som indre eller ydre repræsentationer. Det giver en lindring i sjælen. Det tilfredsstiller en sjælelig tørst efter billeder, der kan give udtryk for psykens ubevidste kamre.
Uden dette kollektive rum må vi leve med en sjælelig tørke (hvis de indre kræfter ikke rør på sig) eller med et indre pres, som vi ikke forstår og ikke kan rumme (når de indre kræfter rør på sig, men ikke finder nogen repræsentation i indre eller ydre billeder).
Kunstens rum er den kollektive psyke, der kan udtrykke alt, hvad vi er, og hvad vi kan være.
Kommentarer
Send en kommentar