 |
| Foto af Vai Da / Unsplash |
Venlighed er blød. Omsorg er blød. Hygge er blød. Ro er blødt. Hvile er blødt. Langsomhed kan være blød. Fordybelse er måske blød. Et smil kan være blødt. At tage hensyn er blødt. Sørgmodighed kan måske også være blødt. At være rar er blødt.
Blød er en kvalitet, som jeg kan mærke, at jeg savner; i livet, i samfundet, i mig selv. Jeg savner i hvert tilfælde anerkendelse af værdien af det bløde.
Blød er selvfølgelig det modsatte af hård, men det er også det modsatte af krav. Det er det modsatte af, at tage sig sammen og at mande sig op. Blød er det modsatte af at udrette noget og præstere. Blød er helt sikkert nogen andet end streng.
Blød er at kunne hvile og falde til ro i sin egen krop. Blød er, at kunne synke ned i sin mave, og føle hvile og ro der. Blød er når kroppen føles blød og rar at være i.
Når man er blød har man lidt runde former. Man bliver ikke blød i et træningscenter.
Jeg kan huske, da jeg lavede observationer blandt de mindste børn i en vuggestue. Der var et af børnene, en lille pige, som jeg havde meget svært ved at beskrive. Mine observationer handlede om, at prøve at få et indtryk af, hvordan børnene havde det indeni, og særlig denne pige havde jeg meget svært ved at danne mig et indtryk af. Jeg kæmpede ligesom med at finde ord, der syntes at passe på pigens indre tilstand, sådan som jeg oplevede det udefra. Min oplevelse var, at det handlede om, at denne pige på omkring ét år havde meget bløde og blide stemninger. Hendes øjne var ofte blide, venlige og let smilende. Der kom sjældent høje lyde fra hende, og hun så ofte glad ud, men kunne også sidde og være lidt mut og stille. Jeg havde svært ved at leve mig ind i hendes stemning, fordi jeg havde svært ved at finde disse rolige og blide stemninger indeni mig selv. Hvis jeg skal sætte kun ét ord på mit indtryk af denne pige, så er det "blid". Blid er selvfølgelig ikke helt det samme som blød, men det er tæt på.
Jeg synes nogle gange, at jeg får øje på kvaliteten "blød" i et andet menneskes øjne. De har et blødt blik, og der et som om, at der bag blikket er en venlig og blid person. Jeg oplever det altid lidt som at finde en gemt skat, eller som at finde noget ubemærket guld. Hvorfor mon det? Er det fordi jeg selv oftest ikke bemærker og glemmer at værdsætte bløde kvaliteter i folk? Eller er det fordi disse mennesker har lært at gemme deres blødhed lidt væk, så man kun aner den lidt skjult i blikket? Blødhed skal måske passes lidt på, for at være blød er måske også at være sårbar.
Jeg er kommet frem til, at jeg synes, at blødhed er en enorm stor kvalitet; ved mennesker, ved situationer og ved samfund. Blødhed er dejligt at være i nærheden af, for der er ikke skarpe kanter eller spidse albuer.
Blød er også "de bløde kompetencer" og "de bløde fag". Det er blødt, at arbejde med kvaliteter som nærhed, omsorg, empati og medmenneskelighed. Det er blødt, når en sygeplejerske, en læge eller en SOSU'er tager sig af, hvordan patienten har det, og ikke kun hvad patienten fejler. Det er blødt når en pædagog trøster eller opmuntrer et barn, eller når en socialrådgiver bruger sin empati til leve sig ind i en families behov. Det er blødt når en lærer opfatter, hvad en elev lige har brug for.
Jeg har selv studeret humaniora og tjener nu min løn der. Humaniora kaldes nogle gange et "blødt fag" i modsætning til de mere "hårde" samfundsvidenskabelige og især naturvidenskabelige fag. Det er sjældent positivt ment, når et fag omtales som "blødt". De "bløde" fag er ligesom ikke lige så værdifulde som de mere "hårde" fag, der er fyldt med "hard facts". Men jeg kan godt lide humaniora. Jeg kan godt lide, at man kan dvæle ved skønlitterære tekster, og ved tanker, kunstværker eller film. Jeg kan godt lide "fortolkning", der altid er en blødere ting end "forklaring". Fortolkning er altid prøvende, og man kan altid finde andre fortolkninger, der også kan være gode, selvom de er forskellige. Fortolkninger kan lægge flere lag af betydning til et fænoment; disse lag kan være der samtidig og give opfattelsen eller oplevelsen af fænomenet dybde. Og man behøver ikke at spørge hvilken fortolkning, der er den korrekte. Spørgsmålet til fortolkningen er et blødere spørgsmål; om den er med til at fordybe oplevelsen og vise nye aspekter af fænomenet frem.
Måske er blød lidt af en 70'er-kvalitet. Men jeg kan godt lide det bløde. Jeg synes, man skulle stifte et "Blødt Folkeparti" med det formål at fremme bløde værdier. Partiets hovedformål kunne være, med Inger Christens ord (fra 1969), "at bygge en by, der er blød som en krop." 😊
Jeg tilbyder jungiansk psykoterapi (psykoanalyse). For terapi, se min hjemmeside: www.thomasgitz.dk. Eller kontakt mig på gitz@ruc.dk eller 29804742
Kommentarer
Send en kommentar