At drømme fremtiden frem: Om drømme som kritisk-kreativ resurse

Jeg hører for tiden en podcast, der hedder Speaking of Jung (https://speakingofjung.com/). Den er fantastisk. Det er Laura London, der interviewer jungianske analytikere om deres arbejde og tanker. Lige nu lytter jeg til en udsendelse, hvor Laura interviewer den amerikanske jungianske analytiker Russell Lockhart. Han taler blandt andet om natlige drømme som en frigørende resurse overfor risikoen for vareligørelse. Vareligørelse (commodification) betyder en tendens til, at alt gøres til produkter og varere, der kan købes og sælges og at alt gøres op i deres pengeværdi):

"Dreams are one of the few things that have not been subjected to commodification." (Jungiansk analytiker Russell Lockhart i podcasten Speaking of Jung)

På bagsiden af en bog af Russell Lockhart og Paco Mitchell står der: "Our nightly dreams are a natural resource, a national treasure, not yet plundered by the rapacious complexes of the controlling powers, be they military, industrial, corporate, educational, political-or any others hidden from view." (Dreams, Bones & the Future)

Jeg kommer også til at tænke på et citat af jungianeren Marie Louise von Franz (en af Carl Jungs tætteste medarbejdere), som omtaler drømme som et middel mod normalisering, dvs. tilpasning til sociale normer, der egentlig ikke passer til os som person:

“In (the Jungian) way of thought we only operate with dreams, because the dreams are what come out of the dreamer. The great danger of the psychological helping profession is that one interferes with the other person’s life. Think for instance of the idea of what is normal. You have an idea of normality, and you think that the other should become normal. That is interference. That is a power attitude. (…) How do I know that he or she ought to be normal? And on top of it what I think is normal. My bourgeois idea of normality.” (Jungiansk analytiker Marie-Louise von Franz, Way of Dream, 1987)

Samlet kan man sige, at dette handler om ”drømmetydning” brugt som middel mod trusler beskrevet af Marx, Marxister, freudomarxister og Foucault: Vareliggørelse, normalisering, objektgørelse og fremmedgørelse. Det er selvfølgelig rigtigt, at dette kan ses som individuelle løsninger på strukturelle problemer, men det ene udelukker jo ikke det andet, og måske kan spiren til strukturel fornyelse vise sig i drømme.

Pointen er, at at drømmene kommer et andet sted fra end fra alle de stemmer og tegn, der møder os udefra. Selvfølgelig skal man lytte til denne stemme og tage den seriøst og lade den have indflydelse på ens liv - ellers forandrer det jo ikke noget. Det er min egen oplevelse, at drømme kan give et forankringspunkt, der ligger et andet sted end i den omgivende verdens forventninger og "diskurs". Det er også min erfaring, at drømme både kan have et individuelt og et kollektivt indhold (vores individuelle konfiguration er trods alt også samfundsmæssigt præget). Når det er sagt, så håbede jeg en gang, at hvis bare man lytter til sine drømme, så bliver livet godt, let og fyldt med succes i verden - sådan var det så ikke. Men jeg synes, at drømme leder hen mod et liv med mening og fornyelse (som kan være individuel og kollektiv). Men altså ingen lette løsninger, suk.

Drømme kommer et andet sted fra, end de dominerende diskurser og strukturer. Carl Jung opfatter drømme sådan, at de ofte vil være kompenserende i forhold til dominerende forståelser og strukturer. Eller på freudiansk; det er det fortrængte, der taler i drømme. Og det kollektivt fortrængte er jo netop i modsætning til de dominerende værdier og systemer. Så på den måde kan drømme faktisk godt ses som en modreaktion og et "kritisk potentiale".

Men hvordan skal vi bruge vores drømme? Ofte forstår man jo ikke, hvad de betyder, hvis de da betyder noget. I den ovennævnte podcast siger Russel Lockhart noget mere om, hvordan han mener, at vi kan bruge vores drømme til et ikke-normaliseret, ikke-fremmedgjort, ikke-vareliggjort liv:

”You don’t have to pay any money to have your dream. It is one of the last areas in human experience that has not been commodified. So, to me that is the antidote. Paying attention to your dreams. Spend time with them. Write them down. Take the images and draw a picture of them. Write stories from them. Use them as impulses to do something original in your own life from the vehicle of the dream. Creating from your own dream, that is not subject to commodification, is going to give you experiences and manifestations of your own inner life that you can’t get any other way. And just about everything else is conspiring against this. To me that is the antidote to so much that is happening to us. And I have to say, we are willing participants in this stuff that is going on. Our own desires have been commodified. (…) If one relates to the dream in a way that is almost dismissing them in favour of an interpretation, but instead use the dream as a kind of a platform, a kind of impetus for ’writing a new story’, ’telling a new story’.” (Russ Lockhart i podcasten Speaking of Jung, 16. april 2016)

Det, som jeg får ud af dette citat er, at vi ikke altid behøver at fortolke og forstå drømmen. Vi kan kigge på den, være med den, være i dens stemning, tegne den, vende og dreje den i vores bevidsthed, bruge den til noget kreativt, og, måske frem for alt, undersøge, om der er inspiration til handling i drømmen, til at starte noget, skabe noget, gøre noget nyt, være kreative. Eller (med et nik til Svend Brinkmann), sige nej til noget, vi egentlig ikke ønsker i vores liv.

Det her begynder at lyde lidt selvhjælpsmagasin-agtigt, så jeg må hellere stoppe her.